Sådan er vi omtalt:
2013 - 2012 - 2011 - 2010 - 2009 - 2008 - 2007 - 2006 - 2005

Chervolet cuppen

læs mere om den her


DASU Autosport nr. 9 2009

Minirally-finale med forhindringer

DASU Autosport nr. 9 2009

...

Der var især stor opmærksomhed
om en af forkørerne, Lars
Kragh, i hans nye Porsche 911
GT3 RS, indkøbt til at køre løb
i udlandet, primært i Tyskland.
Den var enormt flot, og lyden var
smør for øregangene.

 

...

 

se hele artiklen som pdf her


20. november 2009

Rallyspeed.dk - rally sæson 2009 er slut

af Claus Borch

Nu er rally sæsonen for Rallyspeed.dk slut for i år. Årets sidste planlagte løb for Rallyspeed.dk var udvalgt til at blive Yokohama Finalen i Nyborg. Men efter en ny aftale med en ny samarbejdspartner, blev der indgået en aftale om, at jeg skulle lave nogle videooptagelser af dette teams nye bil ved Slagelse Mini Rally.

 Rallyspeed.dk skulle følge dette ene team fra morgenstunden af og jeg fik på den måde et godt indblik i den store forberedelse, som ligger forud for et løb. Der var klargøring af telt, materiale, bilen, teamet, teknisk kontrol og en masse papirarbejde som skal på plads inden starten kan gå. Der er flere timers forberedelse, som os publikum normalt ikke ser og ikke ved noget om. Men rally løb er mere end bare at køre hurtigt på prøverne. Det fandt jeg ud af ved at følge Escobar Racing en helt dag.

Det videomateriale, som jeg optog denne dag, skulle gemmes til senere brug, men interessen for teamets nye Porsche 911 GT 3 RS kort efter løbet, var enorm. Så efter at jeg havde haft en samtale med Lars Kragh over mobilen, blev der nået til enighed om, at der skulle laves en lille demo video snarest muligt. Jeg havde fået alt onboard video materiale fra teamets bil med hjem og jeg havde ca 6 forskellige optagelser af Porschen udefra, så jeg gik i gang med at producere en lille video med det samme.

Videoen ligger nu på YouTube og er klar til at blive set. Men jeg manglede stadigvæk noget arbejde med at producere nogle andre videoer til flere forskellige teams. Rallyspeed.dk har nemlig også indgået samarbejde med flere andre teams og der skulle produceres videoer til disse teams så snart rally sæsonen var slut for Rallyspeed.dk vedkommende.

Video materialet var desværre skrumpet gevaldigt ind efter problemer med at min eksterne harddisk brød sammen og jeg havde desværre ikke tænkt på at lave en sikkerhedskopi af denne. Meget materiale gik desværre tabt, men jeg har lært meget af denne hændelse og kører nu med 2 eksterne harddiske hele tiden. Så det var også meget begrænset hvor meget materiale, der var tilbage fra mine rally video optagelser fra  2009 til at lave nye videoer ud af. Jeg har nu fået lavet nogle små videoklip af det video materiale, som jeg nu havde tilbage til disse teams.

Og som noget helt nyt, har jeg fået lavet en oversigt over hvilke teams, som Rallyspeed.dk har indgået samarbejde med i form af billede af rallybilen fra det pågældende team. Billedet fungerer også som link til de forskellige teams hjemmesider. Og under dette billede ligger der nu et video link, som sender Dig direkte til teamets nyeste video produceret af Rallyspeed.dk.

Rallyspeed.dk takker alle rallyteams for et godt og meget spændende år, som har budt på mange spændende løb med rigtige gode oplevelser. Jeg ser frem til hvad næste års rally sæson vil byde på og jeg håber, at I vil besøge Rallyspeed.dk rigtig mange gange i det nye år. Jeg vil slutte af med at sige TAK til Preben for, at han altid holder www.Rallyinfo.dk opdateret med det sidste nye fra den danske rally sport.

Claus Boch
www.Rallyspeed.dk

Rallyspeed.dk vil også takke følgende teams
for samarbejdet i 2009.

Rally Team Andersen, Hammer Motorsport,
Rally Team Vestfyn, Halberg Racing, Team JJ Rally og Escobar Racing


BilZonen  20-11-2009

911 GT3 R: Værsgo – her er din vinderbil

Af Flemming Haslund:

Køb denne ny Porsche, sæt et sæt startnumre på dørene og skriv dit navn forruden. Så er du klar til at vinde i international motorsport.

PORSCHE HAR TALT op, at det tyske mærke har vundet flere end 28.000 sejre i motorsport. 28.000! En af de væsentligste grunde til så eftertrykkelig succes er, at netop Porsche bygger racerbiler, der kan vinde ”lige ud af boxen”, som vi siger i racerverdenen.

HER ER DET ikke nødvendigt først at sende bilen til tuner eller racerfirmaet. Eller fedte videre på egen hånd. Det er vitterligt så let som klistermærker på – kør.

DERFOR LYTTES DER med ekstra stor respekt, når Stuttgart sender en ny racerbil på ud. Nyeste er Porsche 911 GT3 R, der er bygget efter det nye, meget succesrige FIA GT3-reglement. Altså den officielle, internationale klassen for tunede GT’er og sportsvogne som fx Audi R8, Ford GT, Aston Martin og ikke mindst Porsche 911.

 
 
 
   

11. november 2009

Stor tilfredshed i Escobar Racing

foto: rallyspeed.dk

Lørdag den 7. november var det som bekendt første gang at Escobar Racing fra Køge skulle prøve kræfter med Deres nye Porsche 911 GT3 RS.
Det forgik på vejene omkring Slagelse hvor 6. afdeling af Danmarksmesterskabet i minirally blev afviklet.

Teamet havde inden løbet kun kørt ganske få kilometer i bilen, så mandskabet var en smule nervøse inden den første prøve i Kelstrup.
Teamet havde besluttet inden start at man ikke vil ud og oversatse og tog det derfor roligt på første hastighedsprøve. Men det stod hurtigt klart at bilen var forholdsvis nem at køre og derefter blev tempoet stille og roligt sat i vejret.

Bilen som teamet selv har givet øgenavnet ”The Beast” levede helt og holdent op til forventningerne,

hvilket også kunne mærkes og høres hos de mange rallyfans der havde trodset novemberkulden og trofast stod og heppede på deltagerne.

Lars Kragh fortæller: Bortset fra nogle små justeringer vi skal hjem og arbejde med så kørte bilen helt fantastisk. Det er jo altid rart at stille til start med en ny bil hvor det hele bare fungere. Vi fik lært en masser om bilen i Slagelse og jeg skal især vende mig til, at den trods sin hurtige acceleration og høje tophastighed er nem at bremse ned igen. Vi havde overhovedet ingen tekniske problemer og det tegner jo godt for fremtiden slutter Lars Kragh.

Hele holdet bag Escobar Racing vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de mange mennesker der var forbi servicepladsen med skuldreklap og rosende ord om den nye bil.
Man er i teamet overbevist om at rigtig mange rallyfans har fået en på opleveren denne kolde novemberdag.

Sæsonen 2009 er nu vel overstået for Escobar Racing og teamet vil nu bruge vinteren på at foretage nogle justeringer af bilen inden de næste år drager til Tyskland for at deltage i Porsche Road Challenge Cup.

Med venlig hilsen
Henrik Dernoff
Teamchef
Escobar-racing v/Lars Kragh
Køge


Pressemeddelse fra Troels Lund, Slagelse Auto Sport - 9. november 2009

Rally Vestsjællands Bilsyn 2009

Slagelse Auto Sport var lørdag 7. november arrangør af årets finale i Minirally. Det skete i samarbejde med Vestsjællands Bilsyn/Dinitrol, Monarch Restaurant Slagelse og Ostenfeld Biler.
59 rallybiler fra hele landet og en håndfuld fra Sverige, stillede til start hos Vestsjællands Bilsyn, akkompagneret med musik fra Slagelse Garden. De unge mennesker fra Garden frøs bravt i det kolde vejr, men musikken de leverede fejlede ikke noget og de mange gæster fra nær og fjern fik en fin velkomsthilsen fra Slagelse.

Per G: I klassen for historiske biler, stillede Per G Hansen og Karsten Svensson, Ringsted, op med en meget sjælden Opel Ascona 400. Foto: Troels Lund

Lidt usædvanligt var der Danmarkspremiere i dansk rally, da Lars Kragh stillede til start som forkører i sin nyindkøbte Porsche 911 GT3. Publikum fik en speciel oplevelse, da Porschemotoren har sin egen helt unikke racerlyd. Den var meget populær!

Deltagerne skulle køre 4 hastighedsprøver ved Vollerup og Kelstrup, inden vinderne kunne præmieres ved mål.
Undervejs blev det til lidt rigelig dramatik, med flere afkørsler og buler. En enkelt Volvo 240 fandt sit endeligt på Kelstrup-prøven, da den hamrede sidelæns ind i træ. Falck måtte bruge skæreværktøj for at få andenkøreren ud af bilen. Den tilskade-komne blev hurtigt kørt til sygehuset og scannet. Heldigvis ingen brækkede lemmer og indre skader. Så hun kunne hurtigt udskrives og vende retur til rallycentrum.
Uheldet gav et afbræk i afviklingen af løbet, men det lykkedes at gennemføre inden for den aftalte tidsperiode, så beboerne langs de afspærrede veje ikke blev unødigt generet af afspærringen.

Den generelle vinder af Rally Vestsjællands Bilsyn blev Anders Lysen, Sorø, i sin meget hurtige Suzuki Swift. Også andre lokale kørere tog godt for sig af pokalerne i de enkelte klasser. Claus Vinter/Rikke Skovgaard, Jyderup, vandt klasse 5 i deres Mitsubishi Lancer EVO X og Kim Madsen/Kasper Sørensen, Sorø, vandt klasse 8 i Ford Escort RS2000 foran Michael Lund/Arly Larsen, Dianalund,

Generelvinder Anders Lysen satte sit særlige præg på Rally Vestsjællands Bilsyn, ved at være hurtigst af alle. Foto: Troels Lund

i Opel Ascona B 2.0 der blev toer i en klasse med fine historiske rallybiler. De historiske biler kører ikke specielt langsomt, hvilket en generel syvende plads til Kim Madsen beviser.

Claus Vinter/Rikke Skovgaard, Jyderup, vandt deres klasse for 4-hjulstrukne biler i denne Mitsubishi Lancer EVO X. Foto: Troels Lund

Af de 59 startende biler er det glædeligt at kun 6 biler ikke når i mål. Tekniske defekter og afkørsler plejer ellers at decimere feltet i højere grad end set i dette løb. De mange fuldførende deltagere skabte rammerne for en festlig præmiering, hvor årets samlede vindere skulle have medaljer af Dansk Automobil Sports Union og dagens vindere skulle have pokaler

Best Regards/Venlig hilsen
Troels Lund, Slagelse Auto Sport

Se videoklip fra løbet her: Del 1 og Del 2


5. november 2009

Danmarkspremiere i Slagelse

Når Slagelse Autosport lørdag den 7. november afvikler 6. og sidste afdelingen af det danske mesterskab i minirally, bliver det samtidigt med deltagelse af Escobar Racing i Deres nyindkøbte Porsche 911 GT3 RS.

Teamet fra Køge deltager som forkører i Slagelse netop med henblik på at få lært den nye bil bedre at kende inden De til næste år drager sydpå for at deltage i Porsche GT3 Road Challenge Cup.

Porsche GT3 Road Challenge Cup køres i ikke mindre end 8 forskellige lande i Europa, men teamet har dog valgt at satse på det Tyske mesterskab i den kommende sæson.

Teamet har igennem sommeren og efteråret brugt mange timer i garagen for at lærer den nye bil bedre at kende og måske netop derfor er glæden ekstra stor, nu hvor teamet skal ud og kører i bilen for første gang.

Lars Kragh får denne gang selskab i bilen af teamchef Henrik Dernoff, da Escobar Racings faste 2. kører Jess Larsen er forhindret i at deltage.

foto: f-service.dk

Løbet starter hos Vestsjællands Bilsyn lørdag kl. 12.00, hvorefter 3 prøver der skal køres 2 gange venter deltagerne.

Med venlig hilsen
Henrik Dernoff
Teamchef
Escobar-racing v/Lars Kragh
Køge


11. juli 2009

Vemodigt farvel

Garagen er gabene tom og hylderne totalt ryddet hos Escobar Racing i Køge.
Teamet der i længere tid har haft Deres Opel Corsa Super 1600 til salg på nettet, både i Danmark og udlandet, har ligget i forhandlinger med en udlands køber i et stykke tid og netop i denne uge blevet salget af bilen en realitet.

Den nye ejer er fra Tyskland, og det betyder desværre også at man nok ikke kommer til at opleve den lille røde hurtige Opel Corsa på de danske landeveje mere.

Lars Kragh: Vi har solgt vores Opel Corsa Super 1600 til udlandet og det er vi selvfølgelig rigtig glade for og stolte af. Vi har fået en rigtig god pris for bilen og det skal man jo ikke være ked af i disse såkaldte krise tider. Vi havde selvfølgelig håbet på at den ville blive solgt til en ung kører her i landet, så den havde forsat sin karriere i dansk rallysport, men sådan gik det altså ikke. Ud fra det håb om at en dansk kører havde meldt sig, havde vi annonceret bilen billigere til salg i Danmark end i udlandet.

I de mere end 2 år vi har haft bilen har vi lært en masse om at køre Super 1600 og bilen har også hjemkørt mange flotte resultater til os. Et eller andet sted er det alligevel vemodigt at skulle sige farvel til denne fantastiske racerbil, men jeg har længe gået med drømmen om at få en

større og hurtigere bil og derfor tog jeg beslutningen om at nu skulle det være slutter Lars Kragh.

Escobar Racing har nu indledt jagten på at finde en værdig afløser for teamets Opel Corsa, og håber snart på at kunne præsentere en ny bil på teamets hjemmeside. Teamet ønsker selvfølgelig den nye ejer held og lykke med bilen.

foto: Per Poulsen

Med venlig hilsen
Henrik Dernoff
Teamchef
Escobar-racing v/Lars Kragh
Køge


RallyNyt nr. 3 - 30. maj 2009

Hurtige omgange i Frederikssund

Mindre end en uge efter første DM afdelling var der sæsonstart i Yokohama mesterskabet øst for storebælt.

Igen i år blev første afdeling kørt i industriområdet ved Frederikssund på Viking Park. Efter mange af deltagerne mening, var prøven blevet både længere, sjovere og mere udfordrende end sidste år.

...

I den mindre klasse 3 forsatte kampen om sekunder mellem Anders Lysen, Suzuki Swift 1600 Maxi og Lars Kragh i Opel Corsa S1600, men Mats Andersson i en ikke særlig kendt Proton Satria, havde også tænkte sig at blande sig i kampen.

Anders Lysen kørte et fejlfrit løb og sluttede på førstepladsen i klassen. kampe om anden pladsen fik Mats Anderson presset sig ind foran Lars Kragh.

Konkurrencen mellem de tre kører var dog så tæt at de besatte pladsene 2, 4 og 5 i den samlede stilling.

...

læs hele artiklen



RallyNyt nr. 3 - 30. maj 2009

"Hvorfor bygge en ny motor,
når man kan købe en helt ny bil"

Det var også korrekt da artiklen blev skrevet, men få dage efter skete der så noget vi ikke havde regnet med. Motoren på den gamle starlet brød sammen endnu en gang og en hurtig beslutning blev taget. Ind på nettet og kikke på hvad der findes til salg af brugte biler i et fornuftigt prisleje, flere interessante biler blev hurtigt fundet, men der var jo også lige den Chevrolet som Escobar racing byggede sidste år.

læs hele artiklen

Man kunne jo lige tage et smut ned og kikke på den det koster jo ikke noget. Hurtig beslutning taget og vi fik fat i Lars Kragh „hør lige her, vi har en gammel bil der ikke dur og du har en helt ny der virker, skal vi ikke lige lave en bytter". Ikke lige det bedste udgangspunkt for en god handel, men vi fik forklaret Lars hvordan tingene hang sammen, at bilen var til vores „junior" og at økonomien for de unge kørere jo ikke er helt i top.

Lars var frisk med det samme og var indstillet på at finde en brugbar løsning både for Escobar racing og for BossRacing. Han fik bilen skaffet hjem til Køge og lørdag drog vi ned for at kikke på dyret. Kort fortalt er det en standard bil der har fået et bur, og en fin undervogn.

Men hvad så nu? Claus har jo kun kørt ræs i en baghjulstrukket bil hvordan skal det så gå med den nye, der jo trækker i den anden ende? Det er jo helt naturligt at de andre kørere i BossRacing vil hjælpe med at give den erfaring videre, som de har oparbejdet gennem mange år, men sådan lige at hoppe ud i en helt ny bil og give fuld gas er måske ikke så nemt som det lyder.

Derfor glæder det os at Lars Kragh har givet tilsagn om en dag i bilen sammen med Claus, hvor han vil prøve at give noget af hans erfaring med forhiulstræk videre til en ung kører. (Tak for det Lars vi ser frem til en hyggelig dag med lidt „lukket" ræs).......

Søren Holst
Teamchef
Boss Racing


9. april 2009

Bronze til Escobar Racing i Frederikssund.

Den ellers så normalt fredelige påsketid blev torsdag erstattet af lyden fra larmende rallybiler, da 1. afdeling af Yokohama mesterskabet øst for Storebælt blev afviklet.

Ikke mindre end 66 rallykører havde valgt at brugen fridagen på race i Frederikssund og Escobar Racing fra Køge var ingen undtagelse.

Teamet havde allerede inden start sat sig det mål at slutte i top 3 i klassen og det skulle sidst på dagen vise sig at holde stik.
Escobar Racing havde på dagen en gammel kending med som mekaniker. Jesper Andersen som i mange år var fast mekaniker for Escobar Racing og et kendt ansigt i dansk rallysport, var stand in for teamets faste mekaniker Morten Pilegaard, der måtte melde afbud på grund af arbejdsopgaver i udlandet.

Escobar Racing vil hermed gerne takke Jesper for den store indsats i teamet i dag. 

Vanen tro kunne man næsten fristes til at sige skulle Lars Kragh og medkører Jess Larsen kæmpe om sekunderne med Anders Lysen og John Madsen i Suzuki Swift 1600 MAXI, men Mats Andersson i Proton Satria havde også tænkt sig at blande sig i toppen og slutte imellem de bedste på denne høj hellig skærtorsdag.

Anders Lysen kørte et fejlfrit løb og sluttede ikke overraskende på 1. pladsen i klassen. Det rakte samtidig til en flot 2. plads generelt. Stort tillykke til Anders og John for det flotte resultat.
Hele dagen igennem kæmpede Lars Kragh og Mats Andersson så om 2 pladsen og efter 4 heat og knap 32 km. hastigheds-prøve, var der blot sølle1.66 sekund imellem de to.

foto: Brian Juel

Mats Andersson trak det længste strå og Lars måtte tage til takke med 3 pladsen i klassen og en 5. plads generelt.

Løbsledelsen havde til dagen fået sammen-saten ny og meget hurtig hastighedsprøve, som på papiret klart var til stor fordel for biler med 2,0 liters motor.

Men alligevel skulle det sidst på dagen vise sig at ikke mindre en 3 stk. 1600 ccm biler sluttede imellem de 5 bedste generelt.
Løbet blev vundet af Steen Andersen og Kim Jørgensen i Mitsubishi Lancer Evo 7 og fra Escobar Racing skal der lyde et stort tillykke med sejren i Frederikssund.

Escobar Racing vil til sidst gerne takke Viking Auto Sport for et utroligt godt og velorgani-seret arrangement og håber meget på at denne type arrangementer er kommet for
at blive.

Med venlig hilsen
Henrik Dernoff
Teamchef
Escobar-racing v/Lars Kragh
Køge


5. april 2009

Escobar Racing til start i Frederikssund

Skærtorsdag er der sæsonstart på YOKOHAMA mesterskabet øst for Storebælt og traditionen tro, kunne man næsten fristes til at sige, bliver første afdeling igen i år kørt i Frederikssund.

foto: Brian Juel

Viking Park som prøven kaldes er blevet ændret væsentlig og er af samme grund blevet omdøbt til Ny Viking Park.
Prøven er blevet længere, sjovere og mere udfordrende og i modsætning til tidligere, er der denne gang ingen modkørsel eller Hoffman klodser.

Netop Hoffman klodserne stiftede teamejer Lars Kragh bekendtskab med sidste år.
I første heat var prøven ikke helt tørret op, og Lars Kragh og Jess Larsen havde en lille udskridning med Deres Opel Corsa Super 1600, hvor bilen ramte en Hoffman klods som blev rykket på tværs af prøven. Uheldigvis var Anders Lysen i Suzuki Swift Super1600 på vej i modsat retning, men en hurtig reaktion fra hans side betød at begge team undgik store skader på bilerne.

Så meddelelsen fra løbsledelsen om at prøven er blevet ændret i år, kommer som en glædelig nyhed for Escobar Racing.

Egentlig var det meningen at et nyt ungt talent skulle sidde bag rettet i teamets Opel Corsa Super 1600 når denne sæson skulle skydes i gang.

Men trods flere meget seriøse henvendelser på den pressemeddelelse som Escobar Racing udsendte tidligere på året, hvori man netop søgte en ung juniorkører til teamet, er det desværre ikke lykkedes for nogle af ansøgerne at skaffe den fornødne kapital til projektet.
Det er teamejer Lars Kragh selvfølgelig meget ked af, men ved også godt selv, hvor svært det er i disse tider at skaffe penge eller sponsorer som kan være med til at gøre sådanne et projekt muligt for en ung rallykører.

I Escobar Racing arbejdes der lige nu på højtryk med at finde en 4 hjulstrækker til sæsonen 2010.

Lars & Jess har længe gået med ønsket om at få en større bil med mere motorkraft og træk på alle fire hjul, men hvilket bilmærke der er tale om, vil Lars helst ikke udtale sig om før senere på året.

Planen var egentlig at Escobar Racing skulle stille til start i en nye bil i år, men problemer hos leverandøren har altså medført at teamet må vente med tålmodighed til den kommende sæson.
Af samme grund har Lars og Jess derfor besluttet at hive Corsa´en ud af garagen og deltage i Frederikssund og glæder sig sammen med resten af teamet, meget til at stifte bekendtskab med den Nye Viking Park.

Med venlig hilsen
Henrik Dernoff
Teamchef
Escobar-racing v/Lars Kragh
Køge


8. marts 2009

Escobar Racing har indgået nyt samarbejde med Yokohama Danmark

Escobar Racing og Yokohama Danmark A/S er netop blevet enige om at forsætte samarbejdet i 2009, hvilket selvfølgelig vækker stor glæde hos teamejer Lars Kragh og resten af holdet bag Escobar Racing.

Teamet fra Køge har igennem de sidste 5 år udelukkende kørt på Yokohama racing dæk, og tager nu altså hul på 6 sæson med samme dæk leverandør. Yokohama Danmark A/S der i det daglige holder til på Hammerholmen i Hvidovre, er den absolut største leverandør af racing dæk til Dansk motorsport. Firmaet står for 70 % af leverancen til det de Danske motorsportsudøvere, og støtter årligt sporten med op mod 3 millioner kroner.

Yokohama Danmark har i dag 15 ansatte og har netop pr. 1. marts fortaget et direktørskifte. Firmaets mangeårige direktør Jørn Rasmussen – også kaldet ”Ras” - har valgt at trække sig tilbage efter 40 år i branchen og kan nu ser frem til mere tid sammen med hustruen i Deres fælles hjem i Greve.

Escobar Racing vil hermed gerne takke ”Ras” for det rigtig gode samarbejde

foto: f-service.dk

de har haft i de sidst 5 år, og byder samtidig Kenneth Saust velkommen som direktør hos Yokohama Danmark. Kenneth Saust er til daglig selv en aktiv rallykører og Escobar Racing ser frem til et godt samarbejde med Kenneth i fremtiden.

Med venlig hilsen
Henrik Dernoff
Teamchef
Escobar-racing v/Lars Kragh
Køge


2. marts 2009

Det ser sort ud for Opel

Ud over 3,3 milliarder euro fra staten har Opel brug for 3 milliarder euro fra GM. Dertil kommer besparelser for en milliard
Udsigterne er dystre for Opel, det konkurstruede General Motors´ tyske datterselskab. Uden hjælp vil Opel løbe tør for penge allerede i dette forår, og den hjælp, der er brug for, vokser tilsyneladende dag for dag.

Opel har efter et krisemøde fredag fremlagt en såkaldt fremtidsplan. Af den fremgår, at firmaet har brug for 3,3 milliarder euro fra den tyske forbundsstat og de delstater, hvor Opel har fabrikker. Derudover forudsætter planen en støtte fra det amerikanske moderselskab på 3 milliarder euro. Opel beskæftiger 25.000 mand i Tyskland. De arbejdspladser er der udbredt politisk vilje til at redde, men hvor mange af dem, der er tilbage, når Opel er færdig med at reducere sine 'strukturomkostninger', fremgår ikke af planen. Men omkostningerne skal sænkes med knap en milliard euro.

I alt behøver Opel altså 7,3 milliarder euro for at klare sig igennem de næste to år. Det beløb svarer til over 54 milliarder danske kroner. Til gengæld forventer Opel så, at kunne køre videre med overskud fra 2011.
Det er ikke ligefrem støtteerklæringer, der præger de store tyske søndagsaviser. Frankfurter Allgemeine taler direkte om forsøg på afpresning af staten. Opel´s problem var allerede før finanskrisen, at der var for få, der ville købe firmaets biler, hedder det.

Süddeutsche Zeitung skriver, at Opel ikke har nogen fremtid. Staten kan naturligvis sørge for, at Opel fortsat fremstiller biler. Men staten kan ikke tvinge sine borgere til at købe dem.

Det er faldet begge aviser for brystet, at GM har erklæret sig parat til at 'afgive en del af Opel', som om der var tale om et attraktivt tilbud til staten om medejerskab. Af samme grund er det besluttet at udskille Opel fra GM som et selvstændigt europæisk selskab. Opel skal dog fortsat være nært forbundet med GM-koncernen.

Ikke desto mindre er tyske politikere både på forbunds- og delstatsplan parate til at strække sig vidt for at redde arbejdspladser hos Opel.. Den fremlagte fremtidsplan for Opel synes imidlertid ikke at have lettet opgaven for dem.


29. januar 2009

Escobar Racing forlænger
kontrakten med Bardahl Danmark

Det betyder samtidigt, at Bardahls gule logo igen i år vil være at finde i blandt sponsorgruppen på teamets rallybil og servicevogn.

I Escobar Racing ser man med stor glæde frem til endnu et godt samarbejde med Egon Hansen, der er indehaver af Bardahl Danmark. Teamchef Henrik Dernoff: Vi er selvfølgelig meget glade og stolte af, at vi kan forsætte samarbejdet med Bardahl..

I disse meget omtalte krisetider hvor rigtig mange erhvervsdrivende har det ekstremt hårdt, er det blevet mere end svært for dem at finde plads i budgetterne til sponsorstøtte. Vi forhandler i øjeblikket med en del andre mulige sponsorer og håber selvfølgelig meget på, at det vil lykkedes for os, at få kontrakterne i hus. Bardahl er et meget anerkendt navn i dansk motorsport, og er specialister inden for bilpleje produkter.

Firmaet har til huse i Knudlund Industricenter - lige syd for Silkeborg. Herfra betjener firmaet dagligt et net af bilistbutikker, autogrossister, cykelhandlere, maskinhandlere og industrikunder. Derudover har firmaet også samarbejde med en række af de førende danske bilimportører og har importeret de verdensberømte Bardahl produkter til Danmark i mere end 25 år.

Produkterne der stammer fra Seattle i USA, er licensfremstillet i henholdsvis Holland,

foto: f-service.dk

Belgien samt Frankrig og bliver derfra importeret til Danmark. Produktfladen er meget stor og omfatter bl.a. motorolie, smøremidler, bilpleje, værkstedsprodukter, håndrens m.m og bliver løbende udvidet. Disse produkter distribueres i dag fra Seattle til mere end hundrede forskellige lande verden over.

Læs meget mere om Bardahl og Deres produkter på: www.bardahl.dk

 

Med venlig hilsen
Henrik Dernoff
Teamchef
Escobar-racing v/Lars Kragh
Køge

24. januar 2009

Escobar Racing
forsætter samarbejdet med Ray Mallock Engineering

Escobar Racing fra Køge har netop afsluttet forhandlingen med Ray Mallock Engineering og har forlænget samarbejdet med den Engelske motorsportsspecialist i 2009.

foto: f-service.dk

Ray Mallock Engineering er et af Englands absolut fineste firmaer inden for opbygning af racerbiler til hele verden. Firmaet har over 100 specialister ansat til at bygge og servicere de mange biler der igennem årene har forladt firmaet.

Ray Mallock startede firmaet i 1984 og har siden haft stor betydning inden for udviklingen af de fleste former for motorsport. Firmaet der har til huse i Northamptonshire England har 4300 km2 til deres rådighed på egen fabrik. Der bliver omhyggeligt holdt øje med alt hvad der kommer ud fra Ray Mallock Engineering, og hver bil har derfor også sit eget nummer så specialisterne altid kan følge bilerne rundt omkring i verden, og derved kan tilbyde Deres kunder de sidste nye opdateringer til Deres racerbil.

I Escobar Racing er man selvfølgelig rigtig glad for at kunne forsætte samarbejdet med Ray Mallock. Teamet bestiller stort set samtlige reservedele til Deres Opel Corsa SUPER1600 hos den Engelske specialist og selvom der må beregnes lidt transporttid fra England, så fungere det upåklageligt og der er aldrig fejlleverancer fra firmaet.

 

Med venlig hilsen
Henrik Dernoff
Teamchef
Escobar-racing v/Lars Kragh
Køge

17. januar 2009

Escobar Racing søger juniorkører

I Escobar Racing går man med drømmen om at gentage succesen fra 2006 samt 2007, der omhandlede talentudvikling af en ung rallykører, og søger derfor en juniorkører med ambitionerne i orden, og viljen til at vinde.
Lars Kragh der ejer Escobar Racing er en af de personer i Dansk rallysport, der arbejder meget målrettet på at få så mange unge talenter i gang med rallysporten som overhoved muligt.
En af måderne at gøre det på, er bl.a ved at dele ud af den mange års erfaring som Lars har høstet igennem mere end 22 år som aktiv kører.

Lars Kragh fortæller: Vi arbejder i øjeblikket målrettet på et nyt rallyprojekt og ligger forsat i forhandlinger om økonomi m.m. Hvis det lykkedes for os, hvilket vi selvfølgelig håber meget på, kommer vores fine Opel Corsa Super1600 formegentlig bare til at holde hjemme i garagen, hvilket jeg personligt ville være meget ked af. Derfor syntes jeg det nu er tid til at søge efter et ungt talent der måske ville købe eller lease bilen af os, og samtidig blive en del af Escobar Racing.

foto: brian juel

Hvad kan Escobar Racing så tilbyde en eventuelt kommende juniorkører?

Der vil selvfølgelig være fuld støtte, opbakning og assistance fra teamet før, under og efter løbene.

Pressemeddelelser, nyhedsbreve, professionelt markedsføring m.m. varetages ligeledes af Escobar Racing.

Teamets hjemmeside der allerede har haft mere end 25.000 besøgende vil blive opdateret med samtlige oplysninger om den nye juniorkører og bliver dagligt opdateret af Escobar Racings webmaster. 

Og sidst men ikke mindste, vil man komme til at sidde bag rattet i en meget potent Super1600 bil der er bygget af selveste
Ray Mallock Engineering i England.

Hvis der skulle sidde nogle unge talenter med blod på tanden, og som gerne ville
høre mere om mulighederne for at blive juniorkører i Escobar Racing, er man
meget velkommen til at kontakte Lars Kragh på tlf. 40141590, eller
på mail lars@escobar-racing.dk

 

Med venlig hilsen
Henrik Dernoff
Teamchef
Escobar-racing v/Lars Kragh
Køge